Photo by fotoVoyager/iStock / Getty Images
 

"Alle mennesker kan komme ud for vanskeligheder, som er svære at klare, og hvor hjælpen fra familie og venner ikke helt slår til."

I en sådan situation vælger mange mennesker at få hjælp fra en psykolog. Her er der mulighed for at tale med en udenforstående, som har faglig erfaring i forhold til de belastninger, mennesker kan opleve.

Tit ser jeg mennesker prøve efter bedste evne at klare de vanskeligheder, de befinder sig i. Sommetider kræver uvante livsomstændigheder dog nye måder at klare sig på.

Gennem samtalerne er det muligt at få klargjort og afgrænset vanskelighederne, så de kan håndteres bedre og mere i overensstemmelse med den enkeltes eller parrets behov, ønsker og forventninger til et godt liv.